Brevkasse: Kan man købe droner i udlandet og bruge dem i Danmark?

En læser skal til USA og tænker at købe en drone der og tage den med hjem og bruge den i Danmark - men kan man det?

Brevkasse: Kan man købe droner i udlandet og bruge dem i Danmark?

Vi har tidligere skrevet om muligheden for at købe mobiltelefon i udlandet og bruge den i Danmark. Det kan man godt gøre i de fleste tilfælde, men hvis det er for at spare penge, så er der ikke meget at spare, når momsen kommer oven i. Nu spørger en læser til, om man kan købe en drone og bruge den i Danmark.

 

Kan man købe drone i udlandet og bruge den i Danmark?

Spørgsmål:
Jeg skal til USA til september og overvejer at købe en drone, nærmere bestemt DJI Mavic Pro. Mit spørgsmål er så, ville der være nogen ulempe ved at købe det i udlandet? Ville den kunne fungerer hjemme i Danmark eller er der ting, jeg skal være klar over? Har prøvet at søge på nettet uden finde et svar. Håber I kan hjælpe med at besvare.

Se også: Find priser på droner

 

Svar:
Du burde sagtens kunne købe en drone i USA og flyve med den i Danmark. Droner bruger ingen særlige netværksfrekvenser – styringen foregår bare direkte mellem fjernstyringen og selve dronen. Dronen vil også sagtens kunne koble sig på et wifi netværk for at overføre optagelser.

Jeg ved ikke, om der er penge at spare ved at købe drone i USA, men du skal huske på, at du er forpligtiget til at oplyse om den slags køb i tolden og dermed ryger der moms oven i beløbet, 25 procent. Oplyser du ikke købet i tolden og købet alligevel bliver opdaget, så skal du betale momsen + det dobbelte i bøde af det beløb, som momsen er på.

/ Steen Jørgensen, mobilekspert, mobil.nu.

Se også: Regler for droneflyvning: Hvor må man flyve og ikke flyve?

Spørgsmål: Skriv til Mobils brevkasse

Du kan skrive til os på info@mobilaps.dk – vi skal gøre vores bedste for at besvare dit spørgsmål bedst muligt. Bliver dit spørgsmål bragt her på mobil.nu, lover vi fuld anonymitet. Du kan læse andre spørgsmål og svar i Mobils brevkasse.

Se også: Nyheder om droner