LG AI DD-vaskemaskine

LG lancerer nye produkter til det smarte opkoblede hjem

Der er ingen tvivl om, at mange produkter i hverdagen kan gøres smartere og mere praktiske at bruge ved at koble dem op til nettet og udstyre dem med kunstig intelligens. Ind til nu har vi dog manglet de helt store banebrydende produkter og løsninger til hjemmet, der har overbevist om, at kunstig intelligens og opkobling til nettet nu også er smartere og mere praktisk end analoge løsninger.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Fra analoge til opkoblede AI-løsninger – tager tid

Måske der ikke kommer en ny løsning ud af det blå, der på afgørende vis ændrer på det. Formentlig er det nuværende løsninger, der skal finpudses og gøre bedre samt vores vaner, der skal ændres med tiden, så vi går væk fra den analoge måde at agere på i vores hjem og i stedet i større grad omfavner den digitale måde.  En stor nylig undersøgelse slog fast, at overraskende mange nordiske og dermed også danske forbrugere ikke bruger smart hjem-enheder.

CES 2020 er i fuld gang i Las Vegas og her lanceres et hav af forskellige opkoblede produkter, flere af dem udstyret med en form for kunstig intelligens. Et af de selskaber, der netop satser meget på produkter, der kombinerer internetopkobling og kunstig intelligens med henblik på et mere smart hjem, er LG og de har da også præsenteret en række nye produkter på CES 2020. Spørgsmålet er så, om de produkter har held med at få flere til at hoppe med på det smarte hjem-bølgen.

Se også: Hvad er Internet of things?

 

LG Indoor Garden 

I følge LG er det luksuriøst med helt friske urter og grøntsager i dagligdagen. Det kan det da også være for nogle. Ikke alle har adgang til en køkkenhave og det prøver LG at ændre med Indoor Garden. Det er et skab, der håndterer dyrkningen fra frø til friske grøntsager eller urter.

lg indoor carden ces 2020

 

Skabet er en have, der installeres i dit køkken og med hjælp fra smart teknologi sikrer, at dine planter har et perfekt miljø at vokse i. Indoor Garden holder styr på temperaturen, vanding og cirkulerer luften for at få de bedste resultater.

Det er et modulopbygget system med plads til op til 24 planter. Disse plantes ved hjælp af færdige frøpakker, der indeholder alt, der er nødvendigt for at gro og vokse. Brugere kan via den tilhørende app holde styr på, hvordan dyrkningen går.

 

LG AI DD-vaskemaskine

LGs nye ThinQ-vaskemaskine med Artificial Intelligent Direct Drivemotor (AI DD) registrerer ikke kun vasketøjets volumen og vægt, men avancerede sensorer, der er indbygget i maskinen, genkender også tøjets type stof og tilpasser vaskeprogrammet til den mest skånsomme vask.

LG AI DD-vaskemaskine

På samme måde tager LGs nye ezDispense-funktion sig af dosering af vaske- og skyllemiddel, så tøjet får den bedst mulige pleje. Hvis du også har en kompatibel tørretumbler, kan vaskemaskinen sende information direkte til den, så tørringsprogrammet optimeres i henhold til indholdet af din vask.

 

Nye LGs InstaView-køleskabe

LGs InstaView-køleskabet er blevet opdateret med helt nye modeller med flere smarte funktioner. Craft Ice er en af  de funktioner, der laver helt runde isterninger. Disse små isterninger smelter langsommere, hvilket holder drikkelsen kold længere.

lg craft ice

 

En anden ny funktion er anden generation af ThinQ-teknologi. De modeller, der leveres med den opdaterede teknologi, vil ved hjælp af AI og kameraer være i stand til at holde styr på, hvad du har i køleskabet og hjælpe dig med, hvad der skal handles, eller endda komme med forslag til, hvad du kan lave mad ud fra, hvad du har derhjemme.

Det transparente frontpanel giver dig ikke kun mulighed for at se, hvad du har i køleskabet, det fungerer også som en skærm, hvor du kan surfe på nettet eller se madlavningsvideoer via WiFi.

 

Trådløse rengøringsprodukter

Mange ærgrer sig over at gøre rent. LG medgiver, at deres nye CordZero-produkter måske ikke gør rengøring sjovere, men mener i hvert fald, at den bliver lettere. LG CordZero ThinQ A9 kan for eksempel omdannes fra en trådløs støvsuger til en gulvmoppe og tilbage igen.

lg CordZero A9

 

LG CordZero Robotic Mop har dobbeltroterende mopper og et frontmonteret Dual Eye-kamera, der giver mulighed for at holde styr på, hvor den er og undgår kollisioner med omgivelserne. ThinQ-appen giver dig også mulighed for at bestemme, hvilke rum der skal rengøres.

LG CordZero M9

 

Se også: Nyheder om det smarte hjem