Med iOS 12 kan man have to Face ID-brugere på en iPhone X
Det ser ud til, at iOS 12-betaen giver mulighed for at have to Face ID-brugere koblet til den samme iPhone X. Det betyder, at to personer kan bruge Face ID til at låse en iPhone X op. Fundet er blevet bekræftet af flere brugere på Reddit.
To kan låse iPhone X op med Face ID
Da Face ID først gjorde sit indtog i forbindelse med lanceringen af iPhone X var det kun muligt for funktionen at genkende et ansigt, der fik lov at låse telefonen op. Sådan har det været indtil nu, og det har frustreret mange, der har fundet det praktisk, at også deres partner eller en anden person har adgang til telefonen.
Touch ID-funktionen kan have op til fem fingeraftryk, der kan låse telefonen op, så at blive begrænset til kun en bruger har været et skridt tilbage for mange. Nu er den første beta-version af iOS 12 imidlertid kommet og med den en masse nye funktioner. En af dem gemmer sig under Alternative Appearance i Face ID. Her kan man gøre det muligt for Face ID at genkende et ansigt nummer to. Slår man den funktion til, er der altså to personer, der kan låse den pågældende iPhone X op.
Se også: Priser på iPhones
Apple har andre planer med funktionen
Ser man på beskrivelsen af funktionen, lader det dog ikke til at være det anvendelsesområde, Apple havde tænkt sig. Der henvises nemlig til, at man kan have to forskellige looks koblet til sin telefon. Med og uden briller for eksempel. Men man vælger jo heldigvis selv, hvordan man vil bruge funktionen.
En detalje kan det dog være værd at skrive sig bag øret. Hvis man vil gå ind og skifte tilbage til kun et ansigt, slettes begge de ansigter, der var gemt, og man skal således starte forfra med at indstille sin Face ID-funktion. Det tager heldigvis ikke mange sekunder at sætte op.
Se også: Guide til iOS 12
iOS kun i beta – funktionen kan nå at blive fjernet
Nu er det kun en beta-version, der er ude af iOS 12, så funktionen kan nå at blive fjernet, inden den endelige version af opdateringen rulles ud. Så vi må bare krydse fingre for, at Apple vælger at tage den med hele vejen til den færdige version.
iOS 12 kommer i øvrigt til rigtig mange telefoner, helt tilbage til iPhone 5S.
Se også: Nyheder om iOS 12
Mere nyt om temaet
Siden vi kørte denne artikel er der kommet mere til sagen. katrine fandt det relevant at følge op på temaet. 6/6/2018 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel omkring temaet Apple kan give årets iPhone X 40 % lavere pris – Nyheden kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.