Apple udsender advarsel til iPhone-brugere på motorcykel
Ifølge Apple kan vibrationer fra motorer på kraftfulde motorcykler skade kameraet i enheder som iPhone 12. Det skriver de i et nyt supportdokument, der blev offentliggjort fredag.
Motorcykler kan skade kameraet i iPhone
”Hvis du udsætter din iPhone for vibrationer med høj amplitude inden for visse frekvensområder, især dem, der genereres af kraftige motorcykelmotorer, kan det forringe kamerasystemets ydeevne.” Sådan lyder det i dokumentet.
Problemet stammer ifølge Apple fra softwaren til den optiske billedstabilisering (OIS), der er at finde i alle de bedste iPhones. Softwaren afhjælper sløret billeder ved at kompensere for hændernes rystelser, når man tager et billede.
Også en anden funktion, den såkaldte closed-loop autofokus, der opvejer tyngdekraft og vibrationer for at holde fokus skarpt, er en del af problemet.
Se også: Skarpe tilbud på iPhone 12
Kan beskadiges ved langvarige og voldsomme vibrationer
Apple fortæller, at disse systemer er designet til at være hårdføre, men at de kan beskadiges af langvarigt og direkte at blive udsat for voldsomme vibrationer:
”OIS- og closed-loop AF-systemerne i iPhone er designet med henblik på holdbarhed. Men som det er tilfældet med mange forbrugerelektronikprodukter, der indeholder systemer som OIS, kan langvarig direkte udsættelse for vibrationer med høj amplitude inden for visse frekvensområder forringe disse systemers ydeevne og føre til forringet billedkvalitet på fotos og videoer. Det anbefales at undgå at udsætte din iPhone for længerevarende vibrationer med høj amplitude”.
Apple nævner i særdeleshed kraftfulde eller højlydte motorer på motorcykler, der “genererer intense vibrationer med høj amplitude, som overføres gennem chassiset og styret”. Det kan skade en iPhone, der er fæstet foran på motorcyklen for at kunne bruges til navigation eller andet.
Derfor siger Apple: “Det anbefales ikke at fastgøre din iPhone til motorcykler med motorer med høj effekt eller høj volumen.”
Se også: Anmeldelse af iPhone 12
Ikke så stort et problem på knallert eller scooter
Det skal ifølge Apple være et mindre problem på motorcykler med mindre motorer som scootere eller knallerter, men at det stadig kan være en god idé at benytte et vibrationsdæmpende fæste for at begrænse de vibrationer, telefonen udsættes for.
Apples OIS-teknologi er med i modellerne iPhone 6 Plus, 6s Plus, iPhone 7 og frem.
Se også: Nyheder om iPhone
Fortællingen fortsætter
Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 6/8/2021 publicerede redaktionen historien om Ny iPhone-funktion skal opdage pornografiske billeder af børn – Klik her for den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..