Sådan vil Apple eliminere hjemknappen på iPhone 8
Et nyt billede fra KGI Research har ramt nettet. Det viser, hvordan Apple vil udfylde hele fronten med skærm på iPhone 8. Informationen kommer fra den ansete Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, der nøje forklarer, at iPhone 8 vil have samme størrelse som iPhone 7, men skærmen vil altså være strukket ud på hele fronten.
Se også: Bedste tilbud på iPhones
Oled-skærm med touch bar
Skærmen på iPhone 8 vil først og fremmest blive med OLED teknologi, som vi ser det på mange Android telefoner – det er dermed ikke nogen ny teknologi, men er nok noget mange vil sætte pris på.
Skærmen vil fysisk dække 5,8 tommer af fronten, men det vil kun være 5,15 tommer af skærmen, som vil blive brugt som brugbart display.
Den overskydende plads vil angiveligt blive brugt som et funktionsområde. Man kan nok sammenligne det lidt med den touchbar, der er på Macbook Pro, der tilbyder funktioner, der kan ændres løbende alt efter, hvad man laver med den.
Ming-Chi Kuo forventer, noget overraskende kunne man sige, at vi altså ikke vil se iPhone 8 helt uden kanter i siderne og på toppen. Han forventer, at der vil være en tynd ramme, der vil omringe telefonen.
Se også: Test og anmeldelse af iPhones
TouchID og ansigtsgenkendelse på iPhone 8
Antager man, at billederne taler sandt, så efterlader det stort spørgsmål – hvad med TouchID? Mange mener, at Apple vil udstyre iPhone 8 med TouchID integreret i skærmen, og der vil da også være plads til den på funktions området. Kuo mener dog, at iPhone 8 vil være udstyret med mulighed for ansigtsgenkendelse og dermed slet ikke vil have brug for TouchID.
Det forlyder da også, at Apple har opkøbt et firma, der specialiserer sig i teknologi til ansigtsgenkendelse. Det kan være, at Apple vil kunne have begge dele på en gang og lade folk kunne vælge imellem TouchID og ansigtgenkendelse.
Se også: Apple køber firma med speciale i ansigtsgenkendelse
Kraftfuldt batteri på iPhone 8
Det er ikke kun skærmen, at Ming-Chi Kuo har informationer omkring. Batteriet vil, ifølge ham, blive lige så godt som vi ser det på iPhone 7 Plus.
Tilføjelsen af OLED i stedet for LCD vil også give ekstra liv til batteriet, da det er en mere effektiv skærm-teknologi, når det kommer til batteriforbrug.
Se også: Rygter om iPhone 8
iPhone 8 får en høj pris
Apples iPhone 8 rygtes at få en pris på over 1.000 dollars – hvad prisen måtte blive i Danmark tør vi næsten ikke tænke på.
Kan Apple tillade sig at tage en så høj en pris for iPhone 8? Taler Kuo sandt, så er der tale om en iPhone, der virkelig får et nyk opad og mange vil måske være villige til at betale en premium pris for at kunne vise deres nye iPhone 8 frem.
Se også: Nyheder om iPhone 8
Seneste tilføjelse i sagen
Vores redaktion har fulgt op på historien. Patricio Juarez holdt fast i sin interesse i tematikken. 21/2/2017 gik vi videre og publicerede en artikel der tunede ind på Apple opkøber firma med speciale i ansigtsgenkendelse – nu får rygter om iPhone 8 for alvor næring – Klik her for at åbne artiklen.. Se også seneste nyt om tematikken her..