iPhone 8 rygte – får meget kraftfuldt batteri

En af de helt store problemer ved iPhone gennem tiderne har været dårlig batteritid - nu rygtes iPhone 8 at få et meget kraftfuldt batteri.

iPhone 8 rygte – får meget kraftfuldt batteri

For at gøre noget ved et af de konstante kritikpunkter ved iPhonen gennem årene, nemlig batteritiden, siges det, at Apple denne gang sætter et L-formet batteri i de kommende iPhones. På den måde skulle det blive muligt at få et mere kraftfuldt batteri ind i telefonen, samtidig med at risikoen for ophedningen formindskes.

Se også: Anmeldelse af iPhone

 

iPhone 8 får batteri på 3.770 mAh

Rygterne, som kommer fra analysefirmaet JP Morgan, siger, at iPhone 8 skulle få et batteri på hele 3.770 mAh. Det er ikke det allerstørste, der findes i en mobil i dag, for eksempel har Huawei Mate 9 Pro et batteri på 4.000 mAh.

Samsung Galaxy S8+ med skærm på 6,2 tommer har dog kun batteri på 3.500 mAh og iPhone 7 Plus har batteri på 2.900 mAh. Derfor vil der være tale om noget af en forbedring, når det gælder batteriet i iPhone 8.

Se også: Telefoner med kraftfuldt batteri

iPhone 8 med quick charge?

Det bliver i øvrigt også interessant, om Apple endelig omfavner quick charge-teknologien, så man ikke blot får et kraftigere batteri, men også mulighed for rigtig hurtig opladning. I dag tager det op mod 3 timer at lade iPhone 7 Plus op og det vil være ærgerligt, hvis det med iPhone 8 skulle tage op mod 4 timer at lade den helt op.

Om iPhone 7S og 7S Plus’ batteri så siger rygterne, at telefonerne får glasbagside, så de understøtter trådløs opladning. Det bliver også spændende at se, om Apple kommer med den mulighed til iPhone 8 – det vil i hvert fald ikke give mening, hvis den ikke gør, da mange efterspørger den teknologi.

Se også: De billigste iPhones

 

Lancering af iPhone 8

Et rygte har talt om, at vi måske får en lancering af iPhone 8 allerede ved WWDC i juni, men det virker usandsynligt – Apple har gennem årene haft for vane at lancere nye iPhones om efteråret, typisk i september.

Se også: Nyheder om iPhone 8

Det videre forløb i sagen

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 11/5/2017 fulgte redaktionen op med en artikel der drejer sig om Analytikere: iPhone 8 kommer med AirPods – Næste artikel om temaet finder du her. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.