mac 2011 zombieload

Apple advarer – ældre Macs kan være modtagelige for ZombieLoad-angreb

For nylig kom det frem, at Intel processorer har en sårbarhed, der er blevet navngivet ZombieLoad. Intel har allerede lanceret en mikrokode til computerproducenterne, der skal hjælpe med at lukke hullet, men visse computere kan stadig være sårbare.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

ZombieLoad: Ældre Mac-computere sårbare

Ifølge AppleInsider gælder det blandt andet ældre Mac-computere, og det betyder, at de kan rammes af lignende former for angreb. På Apples supportside finder man et dokument, hvor det fremgår, at det handler om Mac fra før 2011.

Apple kan på nuværende tidspunkt ikke gøre noget ved problemet, da de endnu ikke har fået den nødvendige kode fra Intel til disse ældre Mac-computere. I dokumentet står der, at computerne ikke kan få ordnet problemerne trods udsendelse af opdateringer på grund af den manglende kode fra Intels side.

Dog har Apple også en supportside med det, de selv kalder ”full mitigration”, og det skulle efter sigende fjerne alle risici for den type angreb. Problemet med den løsning er, at den kan reducere systemets ydeevne med op til 40 procent.

 

Se også: Priser på Macs

Svært at lave et ZomebieLoad-angreb

Heldigvis er det nok de færreste, der sidder med en Mac fra før 2011. Desuden er det tidligere blevet slået fast, at et ZombieLoad-angreb ikke er noget, man bare lige sætter i værk, så risikoen for at blive angrebet er nok relativt lille.

Se også: Guide til de bedste Macs