Facebook har 100 doblet sin fortjeneste på Instagram

Da Facebook købte Instagram for 1 milliard dollars i 2012, blev opkøbet vurderet som et sats - i dag er det værdisat til 100 milliarder dollars.

Facebook har 100 doblet sin fortjeneste på Instagram

Facebook har allerede tjent pengene tilbage mere end 100 gange på Instagram, hvis man skal gå efter værdien af Instagram i dag sammenlignet med den gang, de opkøbte det billedbaserede sociale medie. Det skriver Bloomberg Intelligence.

 

1 milliard dollars i 2012 – 100 milliarder dollars i dag

Facebook købte Instagram tilbage i 2012, og prisen var dengang omkring 1 milliard dollars i penge og aktier. I dag vurderes Instagram til at være 100 milliarder dollars værd. Nu har Facebook ikke tjent så mange penge på Instagram endnu, men hvis de skulle få lyst til at sælge Instagram igen, ville det altså være beløbet, der skulle forhandles ud fra.

Da Facebook købte Instagram, var der mange, der så det som et risikabelt opkøb, men det er lykkedes for dem at udvikle Instagram til en alsidig platform, der både konkurrerer med Snapchat og en lang række andre sociale medier. Blandt de nye tiltag er Instagram TV, der er tænkt at være en direkte konkurrent til YouTube.

Se også: Bedste selfie mobil

 

1 milliard aktive brugere om måneden

For kort tid siden krydsede Instagram noget af en milepæl på 1 milliard brugere, der er aktive mindst en gang om måneden. Man regner desuden med, at selskabet havner på en omsætning på over 10 millarder dollars ved denne tid næste år.

Fortsætter den fremgang, Instagram har haft den seneste tid, kommer de til at fordoble antallet af brugere i løbet af de kommende fem år, mener analytiker Jitendra Waral. Instagram var da også Facebooks bedste køb i en periode på to år, inden Facebook også købte Oculus og WhatsApps i 2014.

De to selskaber har en værdi på henholdsvis 2 og 19 milliarder dollars.

Se også: Guide til de bedste kameramobiler

 

Instagram bliver mere og mere betydningsfuldt for Facebook

Der er stadig kun halvt så mange, der har en Instagram-konto, som der har en Facebook-konto, men Instagram vokser stadig, også i USA, der anses som værende det mest lukrative digitale reklamemarked i verden. På det område har det stået lidt stille for Facebook den seneste tid. Instagram har også en meget lavere gennemsnitsalder på brugerne, hvilket er et plus i reklamefolkets bog.

I 2017 stod Instagram for over 10 procent af Facebooks samlede indkomst, men det kan blive helt oppe omkring 16 procent i år, mener eMarketer. Når det kommer til Instagram TV, er der endnu ikke nogen økonomisk plan. Facebook lader til at ville fokusere på at få konceptet med timelange videoer til at vokse, før de har tænkt sig at prøve at tjene penge på det. Der eksperimenteres dog med at prøve at tjene penge på tjenesten på andre måder. Man har blandt andet kørt en test med at implementere e-commerce-funktioner i Stories-formatet.

Se også: Nyheder om Facebook