Facebook og Google indgik aftale for at mindske konkurrencen

Facebook og Google indgik i 2018 en banneraftale, der skulle sikre Facebook fordele, mens Google skulle give dårlige vilkår til konkurrenter.

Facebook og Google indgik aftale for at mindske konkurrencen

Facebook og Google er godt i gang med at blive gransket i henhold til, om de driver konkurrenceforvridende virksomhed. Flere og flere ønsker, at de to giganter bliver splittet op i mindre enheder. Seneste skriver fra The New York Times taler for, at det kunne være en idé.

Facebook og Google indgik banneraftale for at få konkurrencefordele

Avisen siger, at den har fået fat i dokumenter, der beviser, at de indgik en aftale i 2018, der skulle forbedre deres konkurrenceevne på bannere.

Facebook blev favoriseret på header bidding, mens de til gengæld skulle give ekstra støtte til Googles Open Bidding, når de reklamer så skulle sælges.

Det gav Facebook en række fordele, blandt andet at de fik mere tid til at byde på bannerne, direkte aftaler med annoncører samt hjælp fra Google til at forstå dem, de annoncerede for.

Lovede at bruge mindst 500 millioner dollars

Som en del af aftalen ville Facebook byde på mindst 90 procent af bannerauktionerne, når det kunne identificere brugerne og lovede så til gengæld at bruge mindst 500 millioner dollars om året. Facebook fik også Google til at droppe brug af informationer, som andre kunne bruge, når andre bød på annonceplaceringerne. Som en del af aftalen ville Google garantere, at Facebook vandt en bestemt mængde bannerbud, hvilket forringede mulighederne for andre annoncører.

I følge New York Times fik andre af Googles annoncepartnere ikke samme muligheder som Facebook.

Se også: Bedste mobilpakker til virksomheder

Facebook mener aftalen styrkede konkurrencen

Både Facebook og Google afviser, at aftalen skulle være konkurrenceforvridende. Facebook siger ligefrem, at aftalen styrkede konkurrencen

En talsmand for Google siger, at aftalen er misforstået af de advokater, der har set den. Formentlig vil disse skriverier give ekstra næring til dem, der mener, at de store tech selskaber skal reguleres hårdere.

Se også: Nyheder om big tech