Microsoft og Huawei går sammen om skytjeneste

Microsoft og Huawei vil sammen udvikle fremtidens smarte samfund i et nyt cloud-samarbejde.

Microsoft og Huawei går sammen om skytjeneste

Kinesiske Huawei har meddelt, at de er gået ind i en strategisk alliance med Microsoft om skytjenester. Partnerskabet går ud på, at de to vil indgå i et dybdegående samarbejde omkring skyen for at give erhvervskunderne den bedste oplevelse og hjælpe samme kunder med at implementere digitale løsninger.

Det betyder også, at Microsofts applikationer kommer til Huawei Cloud. Der kommer også til at være flere Microsoft-produkter på erhvervsniveau tilgængelige online.

Se også: De bedste cloud tjenester

 

Vil udvikle det smarte samfund

Huawei og Microsoft vil sammen skabe løsninger, der kan give deres kunder pålidelig hosting, samt forskellige erhvervsindrettede applikationer. For at nå ud på det globale marked har de sammen tænkt sig at udvide deres marked og marketing aktiviteter.

”Tro mod en kunde-fokuseret filosofi, er Huawei dedikeret til at muliggøre og promovere udviklingen af et smart samfund. Som en verdensførende producent af software, tjenester og løsninger har Microsoft hele tiden spillet en vigtig rolle på erhvervsmarkedet. Huawei Cloud glæder sig til at arbejde sammen med Microsoft om at bygge et åbent win-win økosystem. Indgåelsen af denne aftale markerer startskuddet på et strategisk samarbejde mellem de to selskaber”, lyder det Zheng Yelai, direktør for Huaweis Cloud, i en pressemeddelelse.

Se også: Nyheder om cloud tjenester