Nyt design IKEA Studio giver bedre stylingmuligheder til hjemmet i AR
Noget godt er der kommet ud af pandemien: Vi har fået ordne en masse af de opgaver i hjemmet, som vi ellers har udskudt i årevis. Mange har også fået tiden til at gå med at shoppe online. Slår man de to sammen, så shopper man design til hjemmet. Mange vælger at lægge timer på at gennemgå hele IKEAs sortiment med IKEA Studio og nøje designe drømmehjemmet, mens andre bare køber det, der falder i deres smag.
IKEA Studio – AR-app lavet sammen med Apple
Denne lidt mere risikable tilgang kan man få hjælp til at gøre lidt mere sikker via IKEAs samarbejde med Apple. Sammen har de to en AR-app, IKEA Studio, hvor man kan se, hvordan møblerne ser ud i hjemmet. Og den har netop fået en gennemgående opdatering.
Tidligere gik den under navnet IKEA Place App, men har altså nu skiftet navn. Pointen er den samme – via AR kan man flytte rundt på møbler, tilmed uden for husets fire vægge, hvis det er det, man har lyst til. Flere og flere butikker har taget denne teknologi til sig på deres hjemmesider, og man kan i dag prøve alt fra solbriller til makeup i den virtuelle verden.
På den måde er man som forbruger bedre forberedt på, hvad det er for varer, der er på vej hjem til en.
Se også: iPhone 14 får langt bedre AR-muligheder
Apples LiDAR-teknik øger oplevelsen med at designe hjemmet
IKEA var blandt de første ude med en AR-app for omkring fire år siden, og mange har fulgt efter i deres fodspor. Det har fået møbelgiganten til at få hjælp fra SPACE10 til at omforme IKEA Place App til IKEA Studio, der er en sensororienteret AR-oplevelse. Appen er dog stadig i beta.
Den benytter LiDAR-sensorerne i iPhonen til at aflæse og analysere rum og gør det dermed muligt at møblere helt om i hjemmet. Ved hjælp af LiDAR-sensorerne får man en 3D-oversigt over rummet inklusive mål og placering af alle møbler, alt fra vindueskarmen til lænestolen.
De nuværende møbler bliver forvandlet til hvide kasser, og derefter kan man indrette sit virtuelle rum med nye IKEA-møbler, ændre på farverne og til sidst få et færdigt billede i 2D eller 3D. Det kan man desuden dele videre, hvis man vil.
Se også: Find billig iPhone
Visionen er at IKEA Studio kan bruges med AR-briller
På nuværende tidspunkt er AR-appen begrænset til iPhone, som den er eksklusivt udviklet til. Udviklerne hos SPACE10 har dog en vision om en fremtidig AR-oplevelse, hvor mobilen skiftes ud med briller, så man kan møblere om blot ved at kigge sig lidt omkring.
Se også: Priser på AR-enheder
Man skal stadig købe på normal vis
IKEA Studio giver dog ikke mulighed for at købe de møbler, man har flyttet rundt med. For at købe dem er man nødt til at gå ind på IKEAs hjemmeside og fylde indkøbskurven.
Hvis man gerne vil følge med i den sidste delen af IKEA Studios udvikling, kan man tilmelde sig betatesten og begynde hele ommøbleringen, så snart man er blevet godkendt.
Se også: Nyheder om AR-tjenester