Sådan vil bilproducenter forsvare sig mod hackere
De seneste måneder har det stået klart, at der er store sikkerhedsproblemer med opkoblede biler. For eksempel kunne IT-eksperter hacke og tage kontrol over en Chrysler Jeep Cherokees Uconnect system og styre bilen (hvilket de gjorde og kørte den i grøften) og fifle med bremserne, sætte gang i vinduesviskerne og endda også slukke bilen.
Det betød, at 1,4 millioner biler måtte trækkes tilbage fra butikkerne.
Alle smarte bilsystemer i farezonen
Andre hackere og forskere mener også, at samme typer svagheder findes i den smartphone-teknologi, der bruges af de fleste bilproducenter. Bilsystemer som Audi Connect, Ford Sync, Chrysler UConnect, Hyundai BlueLink, Kia Uvo, General Motors GM OnStar, Chevrolet MyLink, Toyota SafetyConnect and Entune, Lexus Enform, Mercedes-Benz MBrace og NissanConnect er alle forholdsis umodne systemer, som hackere kan få adgang til.
Se også: Opkoblede biler kan skabe biluheld på grund af datatrafikpropper
Biler ikke smarte nok til OTA-opdatering
En af de store udfordringer med sikkerhedsproblemerne er, at det trods opkoblingen til internettet ikke er så lige til at opdatere bilernes systemer, når der kommer sikkerhedsopdateringer.
I tilfældet med Chrysler Jeep Cherokees sikkerhedsproblemer er an nødt til manuelt at sætte et USB-stikmed software-opdatering ind i bilen eller køre hen til en forhandler for at få det fixet.
Se også: Googles selvkørende biler har kørt over 6 millioner kilometer – kun 11 uheld
Fælles vidensforum
Nu har en række bilproducenter dog oprettet det, de kalder for ”Information Sharing and Analysis Center” hvor bilproducenter, der er med i ”Alliance for Automobile Manufacturers and Association of Global Automakers” kan dele informationer om potentielle sårbarheder i sikkerheden for opkoblede biler. Det skriver autonews.
De vil også kunne arbejde sammen om de bedste måder at beskytte de forskellige systemer på. I kølvandet på det store hack af Chrysler Jeep Cherokees Uconnect system har der været stor bekymring for sikkerheden i opkoblede biler og derfor virker det nye tiltag som absolut nødvendig, hvis bilindustrien ikke skal tabe købernes tillid til smarte opkoblede biler allerede inden, det er kommet bare lidt bredt ud.
Service fra TelePrisTjek.dk
Få bedste pris på din næste iPhone
– Lad teleselskaberne konkurrere om, at give dig den bedste pris på iPhones.
Send IPHONE som SMS til1245
Du modtager gratis og uforpligtende tilbud fra teleselskaberne på iPhone 5S, 6 og 6S.
Tjenesten udbydes af TelePrisTjek.dk.