Samsung og Amazon lever ikke op til Greenpeaces energistandarder

Apple og Google får fine karakterer af Greenpeace når det gælder bæredygtighed - knap så godt ser det ud for Samsung, Huawei og Amazon.

Samsung og Amazon lever ikke op til Greenpeaces energistandarder

De påstår, at de prøver at være mere grønne, men alligevel lever flere store teknologiselskaber som Samsung, Huawei og Amazon ikke op til de energistandarder, Greenpeace har fastsat.

Greenpeace har undersøgt en række af verdens største teknologiselskaber i deres Guide to Greener Electronics for 2017. Der har de lavet en rangliste over selskabernes indsats for at skifte til bæredygtig energi, brug af genbrugte materialer og mindskning af skadelige kemikalier. De tre selskaber fik en karakter på D eller dårligere. Det betyder, at de virkelig er nødt til at ændre deres måde at arbejde på, hvis de vil gøre noget godt for miljøet.

Se også: Priser på smartphones

Google og Apple gør det godt – i følge Greenpeace

I forbindelse med rapporten har Gary Cook fra Greenpeace USA udtalt, at mange teknologiselskaber påstår sig at være innovative, men deres leverandører sidder fast i fortiden, og det kan de gøre bedre. Netop selskaber, der arbejder med teknologi, bør være på langt fremme i forhold til udviklingen, siger han. Det er Apple og Google gode eksempler på, da de begge har datacentre, der kører på miljørigtig energi.

Samsung er derimod stadig meget afhængige af fossile brændstoffer i deres produktion, hvilket er en stor belastning på miljøet. I 2016 stammede kun 1 procent af de 16.000 GWh, de brugte, fra bæredygtig energi. Der er meget at bekymre sig om, når det kommer til produktionen af teknologi. “Det er vigtigt, at selskaberne har større ambitioner, er mere åbne og lever op til deres løfter, hvis vi skal gøre noget positivt for miljøet”, siger Gary Cook.

På plussiden i Greenpeace-rapporten finder vi Apple, Fairphone, Dell og HP, der får karakterer fra B til C+ for deres arbejde med at blive mere bæredygtige.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Apple har dog problemer med genbrug

Desværre ser det ud til at gå i den forkerte retning for Apple, da mange af de komponenter, der bruger i deres nye produkter, ikke kan genbruges. Produkterne fra HP og Dell kan derimod relativt let opgraderes, uden at det belaster miljøet.

Se også: Nyheder om bæredygtig produktion af mobiltelefoner

 

Opdateringer på sagen

Her finder du næste interessante vinkel i sagen. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 13/9/2017 blev fortællingen ført videre med artiklen; Apple-aktien stort set upåvirket af iPhone X – Du finder den her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om teknologi..