Zooms iOS-app snuppet i at sende data til Facebook

Zoom er vokset voldsomt i popularitet efter millioner tvinges til at arbejde hjemme - men nu de fanget i at sende data til Facebook, selvom brugeren slet ikke har e Facebook-konto.

Zooms iOS-app snuppet i at sende data til Facebook

Man skulle tro, at man var på den sikre side og fik lov at have sin data ude af Facebooks hænder, hvis man ikke engang har en Facebook-konto. Men det har vist sig ikke helt at stemme. I hvert fald ikke, hvis man bruger Zooms iOS-app.

 

Zoom deler brugernes data med Facebook – selvom man ikke har Facebook-konto

Ifølge en artikel fra Motherboard har de nemlig opdaget, at Zooms iOS-app sender data til Facebook, også selvom brugeren slet ikke har en Facebook-konto.

Det, Motherboard er kommet frem til, er, at Zoom sender data til Facebook om brugen af appen. Altså hvornår brugeren åbner appen, detaljer om brugerens telefonmodel, tidszone og placering, hvor brugeren kobler sig på fra, hvilken operatør brugere har og en annonce-identifikation, så annoncører kan sende målrettede annoncer.

Se også: Hvordan bruger man Microsoft Teams?

 

Zoom oplyser ikke om det

Problemet ligger i, at Zoom ikke fortæller brugeren noget om det, og hvis de gør, så er det gjort på en måde, der er umulig at gennemskue.

Facebook har derimod fortalt Motherboard, at ifølge deres vilkår for udviklere, der vil bruge Facebooks SDKer, skal udviklerne være åbne overfor brugerne om den data, der sendes tilbage til Facebook.

Zoom har oplevet et stort opsving den seneste tid, hvor flere og flere arbejder og studerer hjemmefra. De har endnu ikke kommenteret Motherboards artikel.

Se også: Nyheder om privacy