Test og anmeldelse af Galaxy A52 5G – bedst til prisen 2021?

Samsung Galaxy A52 5G har en enkelt alvorlig skavank, men kan man leve med den, har vi et seriøst bud på årets bedste mobil til prisen.

Test og anmeldelse af Galaxy A52 5G – bedst til prisen 2021?

Bedømmelse af Samsung Galaxy A52 5G

Design & Materiale: 7/10
Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 8/10
Kamera: 7/10
Hastighed i brugerflade: 8/10
Datahastighed: 10/10
Spiloplevelse: 8/10
Antennekvalitet: 4/10
Samtalekvalitet: 6/10

Samlet karakter: 73/ 100

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A52 5G

Herunder kan du læse vores store test og anmeldelse af Samsung Galaxy A52 5G, men først skal vi se nogle billeder af mobilen.

Design

Når man holder Galaxy A52 5G i hånden, kan man godt mærke, at den ikke har samme høje byggekvalitet som de dyrere S- og Note-telefoner. Det er plastik på bagsiden, men det er ellers en flot bygget telefon. Designet er pænt og stilfuldt og størrelse og vægt matcher godt.

Telefonen måler 159,9 x 75,1 x 8,4 millimeter og vejer 189 gram. Det er efterhånden ved at være standardmål og -vægt for telefoner med denne størrelses skærme.

Galaxy A52 5G er IP67-certificeret og er dermed vandtæt. Den kan klare at være i en meter dybt vand i 30 minutter og selvfølgelig også et regnskyl. Fronten er beskyttet med Gorilla Glass 5, mens bagsiden er lavet i forstærket polykarbonat. Det er dejligt, at den ikke er så sæbeglat som andre telefoner i gals eller metal på bagsiden.

Se også: Mobiltelefoner med godt design

Brugervenlighed

Det er ikke sådan, at Galaxy A52 5G er meget mindre rent fysisk end en mobil som Galaxy Note 20 Pro, men det er nok til, at den er noget lettere at betjene med én hånd. Samtidig er den slet ikke så glat som mange andre telefoner, der er lavet i metal eller glas. Det højner også den generelle brugervenlighed, når vi taler betjening af telefonen.

Samsung er kommet til One UI 3.0 med Galaxy A52 5G. One UI blev oprindeligt udviklet for at gøre det lettere at betjene Samsungs telefoner med store skærme. Det er blevet bedre, men der er stadig lidt vej. Det er dejligt, at man kan få hurtigindstillinger trukket ned på nederste halvdel af skærmen. Feltet til at lede efter kontaktperson, når man vil skrive en besked, er desværre stadig placeret helt i toppen af skærmen og vil man søge efter en kontakt, skal man også trykke øverst på skærmen. Det er ikke så optimalt i forhold til énhåndsbetjening i hvert fald.

Samme udfordring har jeg med Samsungs egen browser, hvor søgefeltet faktisk ikke kan blive presset længere op i toppen.

Bortset fra de ting er telefonen brugervenlig. Ansigtsgenkendelse og fingeraftryk fungerer hurtigt og godt, man suser rundt i brugerfladen og det er hele er ret enkelt bygget op. Der er indgang til 3,5 mm jackstik til headset, hvis man stadig hænger fast i kablede headset…

Se også: Mobiltelefoner der er lette at betjene

Batterilevetid

Samsung Galaxy A52 5G har batteri på 4.500 mAh, hvilket er 500 mAh mere end på forgængeren A51. Med 5G og 120 HZ refresh rate kan man godt være lidt bekymret for batteritiden i Galaxy A52 5G. Det rækker dog til det, der svarer til en dags brug.

Telefonen er flere strømbesparende funktioner, blandt andet at ubrugte apps sættes i søvntilstand, så de ikke ligger og bruger strøm i baggrunden og man kan også begrænse batteriforbruget for apps, man ikke bruger så tit.

Der følger en 25W oplader med i æsken og den lader ret hurtigt op. Der er ikke trådløs opladning på telefonen. Herunder kan du se, hvor hurtigt man kan lade telefonen op fra 0-100 procent.

  • 5 minutter: 6 procent
  • 10 minutter: 11 procent
  • 15 minutter: 17 procent
  • 30 minutter: 35 procent
  • 60 minutter: 67 procent
  • 1 time og 38 minutter: 100 procent

Galaxy A52 5G lader ikke vildt hurtigt op – det er ikke unormalt med telefoner, der lades op fra 0-100 procent på en time eller kortere tid.

Se også: Mobiltelefoner med lang batterilevetid

Skærm

Galaxy A52 5G har skærm på 6,5 tommer med fuld HD+ opløsning, 2.400 x 1.080 pixel. Skærmen er af typen Super AMOLED og den har 120 Hz refresh rate. Den kan altså få et meget skarpt og klart billede, selvom når man spiller hektiske action spil. Man kan vælge mellem 120 eller 60 Hz refresh rate.

Telefonen kan ikke selv indstille skærmen til automatisk at sætte refresh raten, så den passer bedst til det, man laver med telefonen. For eksempel er det ikke nødvendigt med 120 Hz, når man kigger på billeder, mens det kan være rart, hvis man spiller hektiske spil.

Skærmen har i øvrigt lysstyrke på 800 nits. Til sammenligning har de nyeste S21 modeller lysstyrke på hele 1.500 nits. 800 nits virker dog til at være længe fint til klart at kunne se, hvad der vises på skærmen i direkte sollys.

Skærmen har rigtig fin kvalitet med god skarphed og dejlige farver og den reagerer hurtigt på tryk og når man scroller. Skærmen beskyttes i øvrigt med Gorilla Glass 5 på fronten. Det er en ældre version fra 2016, så det er ikke den optimale skærmbeskyttelse. I dag er Corning, der står bag Gorilla Glass, kommer til 7. generation.

Se også: Mobiltelefoner med gode skærme

Kamera

Kamerakvaliteten i Samsungs A-serie varierer meget alt efter model. A50 og A51 havde begge habile kameraer uden at de slog os bagom i bar benovelse. Måske det sker med A52 5G-telefonen. Den får i hvert fald optisk billedstabilisering (OIS). Det er faktisk ikke første gang, vi ser OIS i en A-telefon fra Samsung, men det er nogle år siden. Det var med Galaxy A5 fra 2016.

OIS sikrer, at rystelser automatisk bliver neutraliseret, hvilket giver større sikkerhed for at kunne tage skarpe billeder. Det er særligt i mørke, at dette er en kærkommen teknologi.

Der sidder fire kameraer på bagsiden på 64 +12 + 5 + 5 megapixel og det er hovedkameraet på 64 megapixel, der har OIS. Der er ikke oplyst noget om optisk zoom, kun 10 gange digital zoom.

Kameratest af Galaxy A52 5G: Landskabsbillede, zoom og ultravidvinkel

Landskabsbilleder ved højlys dag er fine med god skarphed og naturtro farver. Det samme gør sig gældende ved 2 gange zoom. På ultravidvinkelbilleder bliver farverne lidt for overgjorte, især på himlen. Samtidig sker der en tydelig skævvridning af bygningerne på billedet. Ultra vidvinkelkameraet er med andre ord ikke i top.

kameratest galaxy a52 5g
Landskabsbillede.
kameratest galaxy a52 5g
2 x zoom.
kameratest galaxy a52 5g
Ultravidvinkel.

Kameratest af Galaxy A52 5G: Makrobillede

Kameraet kan have lidt svært ved at stille fokus korrekt på makrobilleder, men her lykkedes det fint på bladet, mens græsset i baggrunden har fin sløring.

Kameratest af Galaxy A52 5G: Mørke

Galaxy A52 5G tager udmærkede billeder i mørke med og uden natfunktion. En mobil som Samsung Galaxy Note 20 Ultra tager bedre billeder i mørke, men ikke meget bedre.

samsung galaxy a52 5g kamera test mørke uden fotolys
Taget uden fotolys.
Taget med natfunktion.

Kameratest af Galaxy A52 5G: Portrætbillede.

Portrætbilleder kan tages med god sløring af baggrunden og fin skarphed og gode farver i forgrunden.

samsung galaxy a52 5g kamera test portræt

Kameratest af Galaxy A52 5G: Selfie.

Baggrunden sløres fint, men for meget af håret bliver også sløret. Farverne sidder heller ikke helt i skabet. Der er dog god skarphed i fronten af billedet.

samsung galaxy a52 5g kamera test selfie

Se også: Mobiltelefoner med godt kamera

Test og anmeldelse af Galaxy A52 5G: Hastighed i brugerflade

Snapdragon 750G og 6 eller 8 GB RAM driver den nye telefon. Det burde være rigeligt til at sikre en god og flydende oplevelse, når man bevæger sig rundt i telefonen.

A52 5G kommer med Android 11 fra start og den er naturligvis også på listen over telefoner, der får tre store Android-opdateringer og sikkerhedsopdateringer i fire år. Da den samtidig kommer med 5G, er der altså tale om en mobil, man sagtens kan have i mindst fire år.

Der er også plads til hukommelseskort op til 1 TB.

Se også: Mobiltelefoner med høj hastighed i brugerfladen

Test og anmeldelse af Galaxy A52 5G: Datahastighed

Hvis man lige ser bort fra, at Galaxy A52 5G ikke har WiFi 6, så er der ikke en finger at sætte på mulighederne for opkobling til nettet. 5G og 4G sikrer høj datahastighed på det mobile net.

Telefonen har naturligvis også WiFi, men det er altså ikke med den nyeste og hurtigste WiFi 6 – det er dog nok mest teoretisk, at man kan beklage sig over det. I praksis vil det ikke betyder noget for langt de fleste brugere, hvis nogen overhovedet.

Se også: Telefoner med hurtig 4G

Test og anmeldelse af Galaxy A52 5G: Spil

Jeg får en fortrinlig gaming-oplevelse på A52 5G. Billedet er skarpt, responsen god og hurtig når jeg trykker på skærmen og det hele flyder rigtig fint.

Game Booster-funktionen kan blokere for indgående beskeder, mens man spiller og man kan få telefonen til at koncentrere al sin ydeevne til det spil, man er i gang med at spille.

Der er to højtalere på telefonen, der leverer okay lyd, dog uden at være lige så god som på dyrere telefoner.

Se også: Bedste telefon til spil

Test og anmeldelse af Galaxy A52 5G: Antennekvalitet

Med sar-værdi på 1,05 W/kg har Samsung ikke prioritet antennekvaliteten så højt som de plejer på deres telefoner. Galaxy A52 5G har faktisk samme lave antennekvalitet som iPhone.

Det påvirker ikke kun forbindelsen og opkoblingen til mobilnettet, det gør også, at telefonen skal bruge mere batteri og ydeevne på at pinge efter netværket.

Se også: Telefoner med bedste antennekvalitet

Test og anmeldelse af Galaxy A52 5G: Samtalekvalitet

Hvis du bor i et område med god mobildækning, vil samtalekvaliteten formentlig ikke blive påvirket af den dårlige antennekvalitet, men hvis du bor i et område, hvor mobildækningen kan drille, vil telefonen hurtigere miste forbindelsen til netværket og det går ud over samtalekvaliteten.

Telefonen har dog gode indstillinger til at forbedre lyden. Lyden kan justeres og tilpasses ens aldersgruppe, men man kan også lave sin egen lille høretest og få tilpasset lyden mere præcist. Der er også muligheder for at få hjælp til at telefonen til et eventuelt høreapparat.

Bor du et sted med dårlig mobildækning, men har hurtigt og i hvert fald stabilt bredbånd, så kan du føre mobilsamtaler over WiFi med WiFi-opkald. Du skal bare være sikker på, at dit teleselskab understøtter funktionaliteten.

Se også: Telefon med bedste lyd til tale

Test og anmeldelse af Galaxy A52 5G: Pris

Samsung Galaxy A52 5G har en vejledende pris fra 3.299 kroner og er dermed 300 kroner dyrere end den billigste A51 variant sidste år. Til gengæld får man rigtig meget for for de ekstra penge.

Test og anmeldelse af  Galaxy A52: Konklusion

Samsung Galaxy A52 5G havde været en fuldstændig forrygende telefon til prisen, hvis Samsung havde arbejdet på at højne antennekvaliteten lidt mere. Den leverer super god kvalitet på alle parametre ellers og den er ikke bare en telefon til almindelige mobilbrugere. Der er også noget at komme efter, hvis man er typen, der bruger sin mobil meget til mange forskellige ting.

Kan man leve med antennekvaliteten, hvilke de fleste nok kan, så længe man bor i et område med god mobildækning, så er det bare med at smide sine penge efter den. Samsung Galaxy A52 5G er en super mobil – vi har måske allerede nu fundet årets bedste mobil til prisen.

Alternativer til Samsung Galaxy A52 5G

Det er svært at trække noget ud fra A52 5G, hvor man tænker, at en anden mobil let kan erstatte den – i hvert fald i prisklassen. Hvis du alligevel tænker, at der kan være en anden mobil, som passer dig bedre, så kunne det være en af disse tre.

OnePlus Nord

De bedste priser på OnePlus Nord (2020) 128 GB

Opdateret 27/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Power
Mindstepris
2.999,-
2.999,-
GoBlue.dk
Mindstepris
2.999,-
2.999,-
Salgsbutikken
Mindstepris
3.177,-
3.177,-

OnePlus Nord (2020) 128 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 1.000,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Nord (2020) 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 12 webshops »

Motorola Moto G 5G Plus

De bedste priser på Motorola Moto G 5G Plus 64 GB

Opdateret 27/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Dataworld
Mindstepris
2.040,-
2.040,-
Føniks Computer
Mindstepris
2.689,-
2.689,-
Telegiganten
Mindstepris
2.690,-
2.690,-

Motorola Moto G 5G Plus 64 GB udbydes af 7 udbydere. Du kan spare op til 1.590,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola Moto G 5G Plus 64 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 7 webshops »

Xiaomi Mi 10 lite

De bedste priser på Xiaomi Mi 10 Lite 5G 64 GB

Opdateret 27/4 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
Licotronic
Mindstepris
2.106,-
2.106,-
Dataworld
Mindstepris
2.417,-
2.417,-
Merlin
Mindstepris
2.609,-
2.609,-

Xiaomi Mi 10 Lite 5G 64 GB udbydes af 6 udbydere. Du kan spare op til 1.683,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Xiaomi Mi 10 Lite 5G 64 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 6 webshops »

Specifikationer og funktioner Samsung Galaxy A52 5G

  • Mål: 159,9 x 75,1 x 8,4 mm
  • Vægt: 189 gram
  • Styresystem: Android 11 + One UI 3.0
  • Skærm: 6,5 tommer, super amoled, 2.400 x 1.080 pixel, Gorilla Glass 6
  • Processor: Snapdragon 750G
  • RAM: 6 / 8 GB
  • Hukommelse: 128 /256 GB + plads til hukommelseskort op til 1 TB
  • Kamera: 64 + 12 + 5 + 5 megapixel med blænde F/1.8, OIS, fasedetektion autofokus
  • Frontkamera: 32 megapixel, F/2.2
  • Batteri: 4.500 mAh
  • Sar-værdi: 1,05 W/kg
  • Datahastighed: 4G, 5G, WiFi
  • Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, ANT+, USB Type C,
  • Bluetooth: Version 5.2, USB Type-C
  • NFC: Ja
  • FM-radio: Nej

Se også: Test af Samsung mobiler

Mere nyt om Samsung Galaxy

Næste fortælling om sagen finder du her. Steen Jørgensen fortsatte historien. Allerede d. 18/12/2020 publicerede vi en opfølgning med en artikel omkring temaet Årets bedste telefoner 2020 – her er top 10 listen – Læs mere her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.