OnePlus vil være først med 5G-telefon i Europa

OnePlus' direktør Pete Lau forklarer, at de vil være først i Europa med en 5g mobil - de kan nemlig lære meget om teknikken ved at være først.

OnePlus vil være først med 5G-telefon i Europa

Kapløbet om at nå ud med en 5G-telefon som en af de første er i fuld gang. Snart vil operatørerne være klar med nettet og så vil forbrugerne jo også have telefonerne.

 

OnePlus vil være først med 5g-mobil i Europa

En af de store producenter, der har fortalt, at de arbejder på en 5G-telefon, er OnePlus. Tidligere har selskabet meldt ud, at den ville komme i det første halvår af 2019 og nu har direktør, Pete Lau, sagt, at OnePlus regner med at være først med en 5G-telefon til europæerne næste år.

Dette sagde Pete Lau i et interview med The Verge, hvor han også fortalte, at OnePlus allerede samarbejder med operatører i Europa, så alt er klar, når telefonen er færdig, og OnePlus kan snuppe førstepladsen.

Se også: Priser på OnePlus 6T

 

Kan lære om 5G ved at være først

I interviewet bliver Lau spurgt om, hvorfor det er vigtigt for selskabet at være med helt fremme, når det gælder 5G. Her svarer han, at kunderne har efterspurgt 5G, samt at OnePlus ser det som en mulighed for at lære mere om teknologien ved at være blandt de første, der arbejder med den. På den måde kan de skabe endnu bedre oplevelser for brugerne.

Når telefonen kommer, vil den få sin egen serie. Den kommer altså ikke til at erstatte selskabets 4G LTE-telefoner, men være en selvstændig serie parallelt. Lau nævner da også i interviewet, at det betyder dobbelt arbejde for selskabet. Der er dog ikke rigtig nogen vej udenom, da 5G-nettet kun vil være tilgængeligt på få markeder til at begynde med. Man kan med andre ord ikke skippe 4G-telefonerne i takt med, at 5G-telefonerne kommer ud.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 6T

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Der blev stadig hvisket i krogene. katrine kunne ikke lade sagen ligge. 6/11/2018 kørte vi artiklen om OnePlus 6T er en robust og hårdfør mobil – Læs mere her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..