Windows 10 IoT Core smartwatch – Surface om håndleddet
Det ser ud til, at Microsoft er klar til en ny runde i IoT-verden, efter at de gav op efter Band 2 sidste år. Det eneste vi fik, af det apparat, der var tænkt at komme efter Band 2, var lidt lækkede tegninger. Men nu er der nyt på vej med Microsoft Windows 10 IoT Core smartwatch.
Se også: Priser på smartwatch
Kører Universal Apps direkte i skyen
Denne gang er det et ur i TrekStor-design. Der er ikke dukket et navn op endnu, men det er rettet mod B2B-kunder og får Windows 10 Core som styresystem.
Med uret kan du køre Universal Apps direkte med en direkte forbindelse til skyen. Det kan faktisk sammenlignes lidt med at have en af første generationens Surfaces på håndleddet.
Se også: Guide til smartwatch
Microsoft Windows 10 IoT Core smartwatch – specs
Uret har både Wi-Fi og Bluetooth og en hel del hukommelse i den 1,54 tommer store urkasse. Samtidig skulle det have ydeevne og batterikraft nok til at køre alle de programmer, man har brug for. Det kan blandt andet være at have styr på sit lager, patienthåndtering og mange andre ting.
Microsoft forklarer selv, at deres TrekStor IoT kan sende den rette information til det rette sted uden kommunikative omveje.
Det er derimod ikke meget, vi ved om specifikationerne. Vi ved, at det kører Azure Cloud og Microsoft Cognitive Services, hvilket indikerer, at der er noget om snakken, når det kommer til ydeevnen. Skærmen er da også beskyttet af noget så fancy som Gorilla Glass 3.
Se også: Bedste smartwatch
Microsoft tror åbenbart på wearables
For ikke så længe siden troede man, at wearables ville blive det næste hotteste hotte, men sådan blev det aldrig rigtigt. Android Wear 2.0 er langsomt på vej ud til brugerne, men samtidig er tidligere store aktører på det marked som Pebble faldet fra. Du kan for eksempel købe et Pebble for omkring 400 kroner.
Micorosfts satsning på TrekStor tyder på, at de tror på den niche, det produkt skal passe ned i, og at de tror på, at den har en fremtid.
Der er ingen informationer om tilgængelighed og pris for Microsoft Windows 10 IoT Core smartwatch.
Se også: Nyheder om wearables