Ny patentansøgning fra Sony – oplad din telefon trådløst fra en anden telefon
Forestil dig en situation, hvor dit batteri er ved at løbe tør, men din vens telefon har masser af batteri og du vil så kunne lade din mobil op via din vens mobil. Det kan måske snart blive en realitet, for Sony lader til at være i gang med at arbejde på en sådan teknologi.
Faktisk er de så langt, at de har ansøgt om patent på den.
Se også: Test af mobiltelefoner med lang batteritid
Oplad mobilen trådløst med andre mobiler
I ansøgningen beskrives en teknologi, der trådløst kan overføre strøm og data mellem to enheder, for eksempel telefoner, men det kan også være køleskabe eller andre ting. Man skal bruge et antennesystem, der skal have mindst to antenner, en til trådløs dataoverførsel og en til elektrisk overførsel.
Bag hele projektet står tre ingeniører fra Sony, og i deres prototype er der en applikation, der søger efter antenner i nærheden, der kan overføre elektricitet trådløst.
Se også: Tips: Løb ikke tør for batteri på mobilen
Fungerer lidt som hotspots
Denne teknologi minder i det hele taget meget om trådløse hotspots, hvor en enhed fungerer som afsender og en anden som modtager.
Applikationen hjælper så med at forbinde dels til en enhed, der trådløst overfører elektricitet og dels manuelt at vælge en, hvis der nu skulle være flere enheder i nærheden.
Det fungerer dog ikke, hvis den afsendende telefon selv er ved at løbe tør for batteri. Samtidig skal den afsendende enhed være tilsluttet et opladerstik for at kunne sende strøm. Det hele er naturligvis også stadig kun i de indledende faser, men det lyder da lovende.
Sony har arbejdet på det her i mindst tre år, tatentet på antenne-systemet blev indsendt i maj 2014, og nu fortsætter de altså.
Se også: Nyheder om Sony
Fortsættelse følger
Tematikken er fortsat aktuel. Patricio Juarez har bragt sagen videre. 22/2/2017 blev fortællingen ført videre med en nyhedsartikel med fokus på Sådan vil Apple eliminere hjemknappen på iPhone 8 – Den videre historie om temaet finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..