Spotify vil gætte hvilke podcast brugerne kan lide med machine learning

Spotify vil forsøge at gætte, hvilke podcast brugerne kan lide på samme måde som de gætter brugernes musiksmag - med machine learning.

Spotify vil gætte hvilke podcast brugerne kan lide med machine learning

Spotify er blevet ret gode til at gætte sig frem til, hvilken musik vi hver især synes om, baseret på det, vi tidligere har lyttet til. Derfor er det ikke så overraskende, at Spotify også vil kunne gætte sig til, hvilke podcast vi synes om. Ved et livestreamet event for et par uger siden fortalte selskabet om sine planer. De vil gøre det samme, som de har gjort med musik, helt enkelt.

Machine learning skal gætte hvilke podcasts folk vil lytte til på Spotify

De gav ikke mange detaljer, men det kom frem, at de bruger machine learning. Derudover fortalte Spotify, at det bliver muligt at foreslå podcasts og episoder baseret på brugeren musikhistorik.

Søgningen efter podcasts bliver også smartere og man kommer til at kunne søge på bredere termer som ”madlavning” og derefter få en liste med muligheder. Den nye funktion er ved at blive testet i USA, og snart ruller den ud i flere lande.

Se også: Gode telefoner til podcast

Lettere at lave egen podcast

Det skal også blive lettere for folk at skabe egne podcasts takket være et samarbejde med WordPress, så man kan bruge Spotifys redskab Anchor til at skabe podcasts.

Med det kan man lavet skrevet materiale til podcast. Det er den første del af et nyt sæt redskaber, Spotify tilføjer. Derudover kommer muligheden for at tilføje spørgsmål eller meningsmålinger til podcasts samt flere muligheder for at inkludere video.

Se også: Hvordan kommer jeg i gang med podcast?

Avengers: Infinity War og Endgame samt Batman vs Superman

Spotify havde også lidt nyheder på eventet, når det gælder podcast-indhold. Anthony og Joe Russo, der har instrueret Avengers: Infinity War og Endgame har indgået en aftale med Spotify om at skabe audio. I en pressemeddelelse står, at fokus bliver på ”scripted content and universe-building”.

Hvad der præcis menes med det, må tiden vise, og vi ved heller ikke noget om, hvornår vi kan lytte til materialet. Vi fik også en kort opdatering om samarbejdet med Warner Bros. Og DC. Det første projekt bliver Batman Unburied, der skal komme senere på året og produceres af David S. Goyer. Han har masser af erfaring med DC-projekter efter at have arbejdet med Christopher Nolans Dark Knight trilogi samt Man of Steel og Batman vs. Superman: Dawn of Justice.

Se også: Podcast med Bruce Springsteen og Barack Obama på Spotify

Spotifys Ad Studio kan bruges til podcast samt musik

Og sidst men ikke mindst kan Spotifys Ad Studio nu bruges til podcasts samt musik. Ad Studio er en selvservice reklameplatform, hvor annoncører kan køber reklameplads i musikstreams. Nu fungerer det med Spotifys originale og eksklusive podcasts, og kommer til at fungere med andre podcasts i fremtiden.

Det bør ikke ændre på den generelle mængde reklame, man får, det bliver blot lettere for annoncører at få sine reklamer ind på Spotify.

Se også: Nyheder om podcast