TDC Group vækster med 46.000 nye mobilkunder

Her til morgen har TDC Group præsenteret sit regnskab for 1. kvartal 2018 og det viser flot fremgang i antallet af mobilkunder med fremgang på 46.000.

TDC Group vækster med 46.000 nye mobilkunder

TDC Group kom stærkt ud af 1. kvartal på mobilfronten, men det står mere sløjt til, når det gælder tv og bredbånd. Det viser kvartalsregnskabet, som TDC netop har præsenteret her til morgen.

 

46.000 nye mobilkunder hos TDC

TDC Group omfatter i Danmark TDC Erhverv, YouSee, Telmore og Fullrate og de kunne til sammen notere en samlet fremgang på mobildelen med 46.000 nye mobilkunder. Dermed har koncernen nu 3.039.000 mobilkunder i Danmark.

Tilgangen af mobilkunder og højere omsætning per mobilkunde på privatmarkedet bidrager til, at bruttofortjenesten i den danske mobilforretning fortsætter væksten for 8. kvartal i træk. I forhold til samme kvartal i 2017 øgedes mobilindtjeningen organisk med 9,5 procent.

Fremgangen betyder, at TDC Group har øget sin markedsandel med 1,5 procentpoint, så selskabet nu tegner sig for mere end 40 procent af omsætningen i det danske mobilmarked – tallene stammer fra TDC selv.

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer

 

Fortsat fremgang kræver investeringer i 5G

TDC Groups koncernchef, Pernille Erenbjerg, siger, at hun er meget tilfreds med den udvikling, som selskabets mobilforretning har været igennem de seneste to år. “Det kræver fortsatte investeringer i mobilnettet og vores digitale platforme at bevare den førerposition, som vi har opbygget igennem flere år”, forklarer hun.

Hun siger videre, at de netop nu tester 5G i Danmark. 5G er næste generations mobilteknologi og TDC er som de første i landet i gang med at teste 5G på den endelige 5G-standard.

Se også: Guide til de bedste mobiltelefoner

 

Taber mange tv-kunder og bredbåndskunder

Mens TDC Group altså kan notere en markant fremgang på mobilfronten, må de samtidig notere, at de taber kunder på andre fronter. Således mistede de 18.000 TV-kunder og 9.000 bredbåndskunder.

Antallet af fastnetkunder er faldet til 607.000 efter et fald på 26.000 i årets første kvartal.

Se også: Nyheder om TDC

Mere om fortællingen

Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 31/10/2017 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med sagen om TDC mistede 18.000 mobilkunder og 18.000 tv-kunder i 3. kvartal – Læs den her. Tjek også seneste nyt om emnet her..