5 af de bedste alternativer til Huawei P40 Pro

Hvor god den nye Huawei P40 Pro end er, så giver det problemer, at den ikke har Play Store - her er fem forrygende gode alternativer til P40 Pro.

5 af de bedste alternativer til Huawei P40 Pro

Huawei P40 Pro kan forudbestilles nu og giver et sæt Freebuds 3 med i købet – Freebuds 3 er trådløse headset fra Huawei til en værdi af cirka 1.200 kroner. P40 Pro er en fremragende mobil, men er udfordret på apps og Googles tjenester. Guide til 5 af de bedste alternativer til Huawei P40 Pro.

P40 Pro har en vejledende pris på 7.999 kroner og selvom det er i den høje ende for en mobil, så er det stadig billigere end de nye S20+ og S20 Ultra fra Samsung eller iPhone 11 Pro og 11 Pro Max.

 

Fremragende mobil på alle punkter – undtaget et

Vi har bragt vores test af Huawei P40 Pro og kan konkludere, at der er tale om en fremragende mobil. Alligevel vil mange tøve med at købe den af en særlig grund – også en grund der gør, at vi ikke kan anbefale alle og enhver at købe den. Den kommer nemlig uden Google Play Store og den har heller ikke mulighed for at benytte Googles tjenester som man kender det med apps. Det skyldes de sanktioner, som Huawei er pålagt fra amerikansk side.

Det er dog muligt at hente en række af de apps, man har mest behov for via enten Huaweis egen app store AppGallery eller tredjeparts app store og Googles tjenester kan stadig benyttes i for eksempel Huaweis mail-app og i webbrowsere.

Men det fungerer ikke helt som det plejer i en Android mobil og det vil få mange til at kigge sig om efter et alternativ. Det er dog langt fra alle telefoner, der kan fungere som en reel erstatning for P40 Pro, hvis man er ude efter en mobil, der skal matche den på praktisk talt alle andre punkter.

Et godt alternativ til Huawei P40 Pro skal have godt design, hurtig brugerflade, fremragende kamera, god batteritid, hurtig internet & 5G, give en god gaming oplevelse, have god antennekvalitet og god lyd til samtaler. Det er altså mange parametre, der skal fyldes rigtig godt ud, hvis en anden mobil skal være et decideret anbefalet alternativ.

Herunder giver vi vores bedste bud på fem telefoner, der kan fungere som reelle alternativer til Huawei P40 Pro. Alle telefoner har fuld adgang til Googles tjenester og apps og spil i Play Store.

 

Bedste alternativer til Huawei P40 Pro

Samsung Galaxy S20+
Samlet karakter:
Pris: Fra 8.000 kroner

alternativ til huawei p40 pro galaxy s20 plus

Galaxy S20+ har skærm på 6,7 tommer med 2K-opløsning og er af typen Super AMOLED med 120 Hz refresh rate. Den har Android 10 med ekstremt hurtig brugerflade og mange praktiske funktioner. Batteritiden er god og batteriet lader hurtigt op med den medfølgende oplader. S20+ har 5G som den eneste af altenativerne i denne guide.

Kameraet er fremragende i praktisk talt alle situationer – det består af fire optikker med 12 + 64 + 12 megapixel + ToF samt optisk billedstabilisering. Antennekvaliteten er rigtig god – S20+ er blandt de telefoner, der har den allerbedste antennekvalitet. Derfor har den også god lyd til samtaler og der er mange muligheder for at tilpasse lyden til ens hørelse. Lige som P40 Pro er Galaxy S20+ en dyr mobil med pris på godt 8.000 kroner.

Bedste pris på Galaxy S20+

 

Huawei P30 Pro
Samlet karakter:
Pris: Fra 5.300 kroner

test huawei p30 pro

P30 Pro fra 2019 er stadig en fremragende mobil, der stadig imponerer. OLED-skærm på 6,47 tommer med fuld HD-opløsning. Den kan opgraderes til Android 10, hvis den ikke allerede er det fra start, har meget hurtig brugerflade og mange gode funktioner. Batteritiden er god og batteriet lader hurtigt op med den medfølgende oplader.

Kameraet var det bedste i en mobil i 2019 og det er naturligvis stadig virkelig godt med 40 + 8 + 20 megapixel + ToF kamera og optisk billedstabilisering. Antennekvaliteten er er ikke så god. Til gengæld har den en fornuftig pris fra 5.300 kroner. Læs vores store test af Huawei 30 Pro.

Bedste pris på P30 Pro

 

Sony Xperia 1
Samlet karakter:
Pris: Fra 5.400 kroner

Test og anmeldelse af Sony Xperia 1

Sony Xperia 1 er først og fremmest fremragende på skærm og kamera. Skærmen er i 21:9 format, er af typen OLED og kommer med 4K-opløsning – derudover har den en række af Sonys skærmteknikker, man også kender fra deres fjernsyn.

Kameraet har ikke helt så mange megapixel som P40 Pro, men 12 + 12 + 12 megapixel til de tre kameraer på bagsiden samt optisk billedstabilisering er nok til at gøre den til en af de bedste kameratelefoner . Særligt til videooptagelser har Sony gjort noget ekstra og giver mulighed for at lave virkelig flotte videooptagelser.

Design, hastighed i brugerflade og brugervenlighed er ellers i den absolut høje ende, mens batterilevetid og antennekvalitet ligger i midterfeltet.

Prisen på 5.400 kroner er rigtig god for en mobil som denne. Læs vores store test af Sony Xperia 1.

Bedste pris på Xperia 1

 

OnePlus 7T Pro
Samlet karakter:
Pris: Fra cirka 6.300 kroner

test af oneplus 7t pro

OnePlus 7T Pro har mange punkter, hvor den er på niveau med P40 Pro eller tæt på i hvert fald, men halter lidt på et væsentligt punkt. Design og godt og flot og AMOLED skærmen er rigtig lækker med 6,67 tommer, 2K opløsning og 90 Hz refresh rate.

Brugerfladen er ekstremt hurtig,  brugervenligheden i top og batteritiden er fin takket være en fornuftig batterikapacitet. Kameraet består af tre optikker med 48 + 8 + 16 megapixel og optisk billedstabilisering og tager generelt rigtig gode billeder i de fleste situationer.

Antennekvaliteten ligger i den dårlige ende.  OnePlus’ telefoner er ikke helt så skarpe på prisen som de var tidligere, men 7T Pro har trods alt en pris, der er cirka 1.700 lavere end Huawei P40 Pro. Læs vores store test af OnePlus 7T Pro.

Bedste pris på OnePlus 7T Pro

 

Motorola One Zoom
Samlet karakter:
Pris: Fra cirka 3.000 kroner

motorola one zoom test pris 3

Det er måske i overkanten at kalde Motorola One Zoom for et direkte alternativ til Huawei P40 Pro, da der er markant forskel på specifikationer på de to modeller – men den kan sagtens gå for at være budget-alternativet til P40 Pro.

Designmæssigt er den virkelig pænt skruet sammen og Super AMOLED skærmen på 6,39 tommer med fuld HD-opløsning er glimrende. Den kører med ren Android, så selvom den ikke har nyeste processor og flest mulige RAM, så har den alligevel hurtig brugerflade. Batteritiden er udmærket og antennekvaliteten fornuftig.

Kameraet på bagsiden består af fire kameraer med 48 + 8 + 16 + 5 megapixel og har optisk billedstabilisering. Man kan tage nogle rigtig gode billeder med One Zoom – i mørke tager den lige så gode billeder som P30 Pro. Læs vores store test af Motorola One Zoom.

Bedste pris på One Zoom

 

Sammenlign kvalitet på de bedste smartphones

Seneste nyt i fortællingen

Fortællingen gik sin videre gang. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 24/3/2020 var der nyt om emnet i artiklen Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A71 – et sikkert valg – Du kan læse den her. Seneste nyt om temaet finder her.