huawei nova 5t design

Test og anmeldelse af Huawei Nova 5T: Fornuftig allrounder med lang levetid

Huawei Nova 5T er en udmærket mellemklasse-mobil, der uden at gøre det vilde væsen vil have længere levetid end de fleste andre mid end mobiler. Test og anmeldelse af Huawei Nova 5T.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Huawei lancerede for nogle uger siden Mate 30-serien, men på grund af de amerikanske sanktioner er den ikke kommet ud på det danske marked endnu – den kommer dog, lover Huawei og noget tyder også på, at det kan blive med fuld Android- og Google-oplevelse, da de amerikanske myndigheder har åbnet for op, at Huawei igen må handle med amerikanske virksomheder, herunder også Google. Imellem tiden har Huawei så sendt Nova 5T på markedet, der skal sikre, at vi ikke helt glemmer Huawei, mens Mate 30 finder vej ind på det danske marked.

 

Huawei Nova 5T – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 7/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 7/10
Antennekvalitet: 6/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 76/100

Se også: Sammenlign priser på Huawei Nova 5T

Læs hele vores store test og anmeldelse af Huawei Nova 5T herunder. Først et par billeder af Huawei Nova 5T inden vores store test og anmeldelse.

huawei nova 5t design huawei nova 5t design huawei nova 5t design huawei nova 5t design

 

 

Test og anmeldelse af Huawei Nova 5T

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – design

Designmæssigt ligner Nova 5T alle andre telefoner, når man ser den fra fronten – klassisk design med stor skærm. Der er dog mere ramme rundt om skærmen end på de dyreste topmodeller, hvor skærmen buer mere rundt om kanterne. Det ser pænere ud, men det er mere praktisk med lidt ekstra ramme rundt om skærmen.

På højre side sidder en tast, der fungerer både som tænd/sluk og til fingeraftryksscanneren og oven over den knap finder vi volumen-tasten. Det er faktisk de eneste to taster, der er på telefonen. Der er ikke indgang til 3,5 mm jackstik- det er USB-C indgang, der gælder.

Bagsiden viser et spraglet farvevalg til de lidt dristige typer – blå / grøn graduerende farver, hvor lyset virkelig spiller flot på, hvis man er til den slags. Den kommer dog også i lidt mere konservative farver. Telefonen er ret glat og jeg får et noget bedre greb om den, når jeg sætter det medfølgende silikone-cover på.

Der glas på for- og bagside med aluminiumsramme rundt om telefonen. Den er ikke vandtæt – i hvert fald ikke i henhold til en IP-certificering.

Se også: Mobiltelefoner med bedste design

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Brugervenlighed

Nova 5T kører med Android 9.1 fra start og har EMUI 9.1. Hvornår den får Android 10 og EMUI 10, ved vi ikke præcist, men det sker nok i løbet af 1. halvår 2020. Kender man til Huaweis telefoner i forvejen, er der ikke så meget nyt under solen i brugerfladen. EMUI har udviklet sig meget og det i positiv retning, de seneste år og leverer en god og effektiv brugerflade.

Brugerfladen er lidt mere kompliceret bygget op end på så mange andre Android-telefoner, men der er flere gode og praktiske muligheder i systemet. Vigtigst af alt, så er EMUI ikke så tungt som tidligere og man suser rundt i brugerfladen.

Baggrunden i brugerfladen fra start er lige frisk nok til undertegnede, men det er selvfølgelig muligt at tilpasse den, som man ønsker.

Der er hverken plads til hukommelseskort eller 3,5 mm jackstik. Telefonen er lidt glat og skal jeg kunne holde ordentlig og sikkert om den, så kræver det et cover.

Se også: Mobiltelefoner med bedste brugerflade

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Batterilevetid

Batteriet i Nova 5T er på 3.750 mAh, hvilket er i orden for en mobil med denne størrelses skærm – det er ikke unik i prislejet dog. Batteritiden opleves god, men den skal lades op på daglig basis, hvis man er ret hardcore mobilbruger og for eksempel gamer meget på mobilen.

Der følger en 22,5 W oplader med i æsken og den lader ret effektivt batteriet op. Herunder kan du se, hvor hurtigt den klarer at lade op fra 0-100 procent.

5 min – 6 %
10 min – 12 %
15 min – 25 %
30 min –  53 %
60 min – 84 %
Fuldt opladet: 1 time og 35 minutter

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Skærm

Skærmen er 6,26 stor og man ser på specifikationerne, at det er en mobil, der prismæssigt ligger i mid end-segmentet. Der er tale om en LCD-skærm, med fuld HD-opløsning og 19,5:9 format, skarphed på 412 ppi og skærmen fylder 84,2 procent af fronten.

Ikke opsigtsvækkende specifikationer, men i praksis fejler skærmen bestemt ikke noget. Farverne virker klar og gode, skarpheden er i orden og skærmen reagerer godt på tryk og når man scroller rundt.

Se også: Mobiltelefoner med bedst skærm

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Hastighed i brugerflade

Kirin 980 AI-processoren (7 nm) og 8 GB RAM kombineres med Huaweis ‘Extendable Read-Only File System’ (EROFS), der øger den gennemsnitlige hastighed og sikrer maksimal plads ved at reducere ROM-størrelsen. Alt i alt gør det, at man suser man rundt i menuerne.

Kirin 980 er den mest kraftfulde processor fra Huawei lige nu – i hvert fald af dem, der er tilgængelige lige nu – og det er frisk af Huawei at putte den i en mobil til 3.700 kroner. Op til 8 GB RAM er heller ikke hverdagskost i en mobil til den pris.

Der er 128 GB hukommelse i telefonen, dog bruges de godt 12 GB af telefonen selv. Der er ikke plads til hukommelseskort. Den kraftfulde processor, de mange GB RAM og EROFS vil gøre Nova 5T til en mobil, der vil leve længere end de fleste andre mid end telefoner.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Kamera

Det er kameraet, som Huawei går all in på at promovere Nova 5T på. Der sidder fire kameraer på bagsiden på 48 + 16 + 2 + 2 megapixel og med blænde ned til F/1.8. Det er fasedetektion autofokus, men desværre hverken OIS eller EIS.

For alle kameraer spiller AI-teknologi (kunstig intelligens) en væsentlig rolle. Master Intelligent AI-teknikken i telefonens kamera identificerer det objekt, som du retter kameraet mod og optimerer billedet derefter. Den genkender eksempelvis en hund, et portræt, himmel, blomster og sne. Derudover sikrer AI Image Stabilization (AIS), Auto Exposure Lock (AEL) og Auto Focus Lock (AFL) generelt skarpe og detaljerede billeder, lover Huawei. Herunder kan du se nogle billeder taget med Nova 5T med forskellige indstillinger

Billederne er generelt skarpe og har gode farver, men til portrætter mangler jeg noget mere sløring og i mørke bliver billederne på det jævne – der er heller ikke optisk zoom, kun digital zoom. Jeg savner også en lidt bedre brugerflade til særligt at tage billeder med vidvinkdel og zoom.

nova 5t kamera test landskab

Standard landskabsbillede.

ultra vid vinkel nova 5t kamera test

Ultra vidvinkel.

nova 5t kamera test 2 gange digital zoom

2 x digital zoom.

nova 5t kamera test makro

Makro.

nova 5t kamera test selfie

Selfie.

nova 5t kamera test mørke uden natfunktion og fotolys

Taget i mørke uden fotolys.

nova 5t kamera test mørke med natfunktion

Taget i mørke med natfunktion.

huawei nova 5t kamera mørke med fotolys

Taget i mørke med fotolys.

 

Se også: Bedste kameramobil

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Datahastighed

Nova 5T er har 1 Gbit/s hastigheder over 4G, hvilket er rigeligt. Havde det været fedt med WiFi 6 understøttelse? Ja, men kan man ikke forlange i en mobil til under 4.000 kroner – ikke endnu i hvert fald.

Se også: Telefoner med hurtig 4G og mobildata

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Spil

Processoren og de mange GB RAM er rigelig motorkraft til at give en god gaming-oplevelse, men selvom skærmen er fin, så får man ikke helt samme gaming-oplevelse som på for eksempel OnePlus 7T- primørt på grund af den 90 Hz opdatering, der er af skærmen på 7T.

Men billedet flyder fint på Nova 5T, når jeg spiller Call of Duty: Mobile og telefonens skærm reagerer godt og hurtig på tryk og når jeg bevæger mig rundt i spillet.

Se også: Bedste telefoner til spil

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Antenne

Nova 5T har en sar-værdi på 0,84 W/kg, hvilket er i den højere ende, men stadig lavere end på iPhones, OnePlus-telefoner og også nogle af Huaweis egne telefoner. Høj sar-værdi indikerer dårlig antennekvalitet.

Og dårlig antennekvalitet påvirker også batteritid og ydeevne generelt. Men som sagt: antennekvaliteten kunne være værre og det er kun på steder med svagt mobilnetværk, at man risikerer at opleve problemer,

Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Samtalekvalitet

Dårlig antennekvalitet smitter af på samtalekvaliteten, da mobilsignalet oftere mistes eller forringes sammenlignet med mobiltelefoner med bedre antennekvalitet, særligt i områder med dårlig mobildækning.

Nova 5T har dog fin og klar lyd de samtaler, jeg har ført med Nova 5T og ellers kan man supplere op med wifi-opkald, hvis man har adgang til en wifi forbindelse.

Se også: Mobiltelefoner bedst til samtaler

 

Test & anmeldelse af Huawei Nova 5T – Pris

Huawei Nova 5T har en vejledende pris på 3.699 kroner uden abonnement – med abonnement kan den finde til 3.000 kroner.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Huawei Nova 5T er grundlæggende en virkelig god allrounder-mobil til en fornuftig pris. Processoren og versionen med 8 GB RAM stikker positivt ud, men ellers er det ikke en mobil, der gør det vilde væsen ud af sig, som for eksempel Huaweis P30 Pro eller nyeste Mate 30 Pro, der forhåbentlig snart kommer til Danmark, gør det. Men det behøver den heller ikke – det er i orden med en mobil, der bare klarer sig fint på de fleste punkter.

Den vejledende pris er lidt til den høje side, når man tænker på, at en mobil som Motorola One Zoom har 3.000 kroner som vejledende pris – men Nova 5T kan fås fra 3.000 kroner med abonnement. Samtidig skal man tænke på, at Nova 5T vil kunne bruges i længere tid takket være den kraftfulde processor og de mange GB RAM.

 

For

  • Frisk design
  • Kraftfuld processor
  • Fin batteritid

 

Mod

  • Mangler trådløs opladning
  • Kameraet ikke lige godt i alle situationer

 

Huawei Nova 5T – specifikationer og funktioner

  • Mål: 154,3 x 74 x 7,8 mm
  • Vægt: 174 gram
  • System: Android 9.0 / EMUI 9
  • Processor: Hisilicon Kirin 980, otte kerner
  • RAM: 6/ 8 GB
  • Skærm: 6,26 tommer, 2.340 x 1.080 pixel, 19,5:9 format
  • Indbygget hukommelse: 128 GB
  • Batteri: 3.750 mAh
  • Datahastighed: 1 Gbit/s (4G)
  • Sar værdi: 0,84 W/kg
  • Kamera: Quad kamera med 48 + 16 + 2 + 2 megapixel med blænde F/1.8, ultra vidvinkel, fasedetektion autofokus, fotolys, HDR og panorama
  • Frontkamera: 32 megapixel, HDR
  • Video: 4K, 10
  • Tilslutninger: Micro USB 2.0 Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • Jackstik: Nej
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test af Huawei Nova 5T