Test og anmeldelse af Huawei P Smart 2019: Solid start på året

Huawei P Smart 2019 bringer ikke de store nyheder på banen i forhold til sidste års model, men den store skærm gør trods alt en forskel. Test og anmeldelse af Huawei P Smart 2019.

Test og anmeldelse af Huawei P Smart 2019: Solid start på året

Huawei P Smart 2019 er en lille opgradering af sidste års fine billige overraskelse, der bare hed P Smart. Det er dog svært at se, hvorfor man skulle vælge P Smart 2019 frem for P Smart. Test og anmeldelse af Huawei P Smart 2019.

Sidste år kom der et par rigtig gode mobiltelefoner til omkring 2.000 kroner, blandt andet Huaweis første generation af den til prisen overraskende gode P Smart. Spørgsmålet er så, om den nye P Smart 2019 kan trumfe sidste års model med vigtige opdateringer.

Huawei P Smart 2019 – bedømmelse

Design & Materiale: 6/10

Brugervenlighed: 6/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 7/10
Kamera: 6/10
Hastighed i brugerflade: 5/10
Datahastighed: 5/10
Spiloplevelse: 7/10
Antennekvalitet: 6/10
Samtalekvalitet: 6/10
Samlet karakter: 61/100

Se også: Sammenlign priser på Huawei P Smart 2019

Læs hele vores store test og anmeldelse af Huawei P Smart 2019 herunder. Først et par billeder af Huawei P Smart 2019 inden vores store test og anmeldelse.

test anmeldelse huawei p smart 2019

 

test anmeldelse huawei p smart 2019

Test og anmeldelse af Huawei P Smart 2019

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – design

Huawei P Smart 2019 kommer lidt overraskende i plastik på bagsiden – sidste års model kom i aluminium. Den føles også meget som en plastik mobil, når man holder den i hånden, hvilket selvfølgelig kan være lidt ærgerligt, da der findes velbyggede mobiltelefoner i aluminium i dette prisleje, ikke kun P Smart.

Den er noget glat at holde i hånden. Til gengæld har den samme graduerende farve som vi finder på Mate 20 og P20-telefonerne, hvilket gør, at den skiller sig ud i forhold til andre telefoner i dette prisleje, der ofte bare er sorte.

Se også: Mobiltelefoner med bedste design

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Brugervenlighed

Med en skærm på 6,21 tommer er der tale om en stor mobil rent fysisk og P Smart 2019 er 5 mm længere, 1 mm bredere og 0,5 mm tykkere. Det lyder ikke af så meget, men i praksis betyder en halv centimeter i længden en del, når man vil betjene telefonen med én hånd.

Jeg kan nå den nederste halvdel af skærmen, når jeg betjener den med én hånd. Det er dog muligt at gøre skærmen “mindre” ved at presse brugerfladen ned i venstre eller højre hjørne. Brugerfladen er ellers let at gå til og der er plusser for at have medtaget indgang til 3,5 mm jackstik og hukommelsekort op til 512 GB er også dejligt.

Se også: Mobiltelefoner med bedste brugerflade

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Batterilevetid

Skærmen på 6,21 tommer er stor og bruger forholdsvis meget strøm. Egentlig er de 3.400 mAh, som batteriet i telefonen er på, ikke helt nok til en mobil med så stor en skærm, hvis man er det, man kan kalde en aktiv mobilbruger, der i løbet af en hel dag ofte bruger mobilens mange funktioner og muligheder. Der er dog andre telefoner med denne skærmstørrelse, der ikke har mere batteri, så det er ikke så skidt endda.

Som regel har jeg 10-15 procent batteri tilbage ved sengetid.

Telefonen kan kun oplades med microUSB-oplader, så den kan ikke matche de hurtigste mobiltelefoner, når det gælder opladning. Dog er den okay hurtig alligevel, og kan lades 34 procent op på 30 minutter, 66 procent på 60 minutter og 100 procent ladet op på 1 time og 55 minutter.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Skærm

Skærmen på 6,21 tommer er naturligvis en god størrelse, hvis man er meget online, ser video, læser bøger og magasiner, gamer og så videre på sin mobil. Skærmen har fuld HD-opløsning og det er faktisk fint til en skærm på denne størrelse.

Skærmkvaliteten er ikke på niveau med de bedste skærme som på for eksempel Samung Galaxy S9+ eller Huaweis egen Mate 20 Pro, men for de fleste vil den give en flot oplevelse. Samtidig reagerer den også fint og hurtigt, når man trykker og scroller rundt i menuerne.

Se også: Mobiltelefoner med bedst skærm

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Hastighed i brugerflade

P Smart 2019 har Huaweis egen Kirin 710 processor og 3 GB RAM samt enten 32 eller 64 GB hukommelse indbygget + plads til hukommelseskort.

Kirin 970 og 3 GB RAM burde være en fin kombination, men jeg oplever faktisk, at telefonen er lidt langsom om at handle, når jeg trykker på et ikon eller for eksempel vil tage et billede.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Kamera

test anmeldelse huawei p smart 2019 kamera

Huawei P Smart 2019 har dual kamera på 13 + 2 megapixel og har fasedetektionautofokus. Blændetallet er på F/1.8 og til video kan man optage i fuld HD.

Herunder kan du se en række billeder, som vi har taget med P Smart 2019 i en række forskellige situationer.

Huawei P Smart 2019 – test af kamera: Klassisk landskabsbillede.

test kamera huawei p smart 2019 landskab

Landskabsbilleder klarer P Smart 2019 godt med gode farver og detaljer.

 

Huawei P Smart 2019 – test af kamera: Makrobillede.

test kamera huawei p smart 2019 makro

Med dual kamera kan P Smart 2019 tage faktisk udmærkede makro-billeder med fint sløret baggrund og god skarphed i fronten.

 

Huawei P Smart 2019 – test af kamera: Taget i meget mørkt rum uden brug af fotolys.

test kamera huawei p smart 2019 mørke uden fotolys

Med blænde F/1.8 havde jeg forventet bedre kvalitet i mørke uden brug af telefonens fotolys, men der skal mere til end blot gode blændetal for at give gode billeder i mørke omgivelser uden brug af fotolys.

 

Huawei P Smart 2019 – test af kamera: Taget i meget mørkt rum med brug af fotolys.

test kamera huawei p smart 2019 fotolys mørke

Med brug af fotolys står figurerne til gengæld skarpe og med gode farver.  Telefonens indbyggede fotolys skydes godt af.

 

Huawei P Smart 2019 – test af kamera: Portræt med brug Portræt-indstillingen.

test kamera huawei p smart pro - portræt

Ved brug af portrætindstillingen, hvor dual kameraet tages i brug til at sløre baggrunden, kan man tage udmærkede portrætbilleder. Farverne har tendens til at blive lidt til den mørke side dog. Som udgangspunkt er skønhedsfunktion slået til, men den gør ens ansigt for kunstig, selv på halv styrke, som er udgangspunktet. Så den bør man slå fra, hvis man ønsker et naturligt billede af en selv.

 

Huawei P Smart 2019 – test af kamera: Selfie.

test kamera huawei p smart 2019 selfie

Der er udmærket skarphed på personen i fronten,  men farverne på særligt tøjet er til den blege side. Detaljerne på himlen forsvinder helt.

Se også: Bedste kameramobil

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019  – Datahastighed

Det er ikke prangende tal, Huawei P Smart har, når det gælder datahastighed. 300 Mbit/s til download – de hurtigste mobiltelefoner på nettet kommer med 1,2 Gbit/s til download. I praksis er 300 Mbit/s dog rigeligt til streaming af video og musik.

Det tager heller ikke mange sekunder at downloade en fil på 50-60 MB.

Se også: Telefoner med hurtig 4G og mobildata

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Spil

Jeg frygtede en træls spiloplevelse efter min oplevelse med en brugerflade, der har tendens til at hakke lidt. Men der er ingen grund til bekymring. I hvert fald klarer P Smart 2019 fint et krævende spil som Modern Combat 5.

Grafikken flyder fint, billedet er godt og klart, telefonen reagerer godt og hurtig på tryk og når jeg bevæger mig rundt i spillet. Og så er det dejligt, at højtaleren sidder placeret, så jeg ikke dækker for den med hånden, når jeg spiller – mange telefoner er designet, så man gør det.

Se også: Bedste telefoner til spil

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Antenne

P Smart 2019 har en sar-værdi på 0,83 W/kg, hvilket er i den højere ende. Mobilstråling har man ikke påvist udgør en særlig kræftrisiko, men høj sar-værdi indikerer dårlig antennekvalitet.

Antennekvaliteten er ikke så dårlig som på for eksempel de nye iPhones eller Huaweis egen P20 Pro, men den ligger langt over billigere og gode alternativer som Motorola G6 Plus og Samsung Galaxy A6 Plus.

Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Samtalekvalitet

Dårlig antennekvalitet smitter af på samtalekvaliteten, da mobilsignalet oftere mistes eller forringes sammenlignet med mobiltelefoner med bedre antennekvalitet, særligt i områder med dårlig mobildækning.

Det står uklart, om P Smart 2019 bliver understøttet af teleselskaberne, når det gælder wifi opkald og VoLTE. Gør den det, kan det hjælpe til bedre samtalekvalitet – så er dette afgørende for dig, skal du forhøre dig ad om dette hos dit teleselskab.

Se også: Mobiltelefoner bedst til samtaler

 

Test & anmeldelse af Huawei P Smart 2019 – Pris

Huawei P Smart 2019 har en vejledende pris fra cirka 1.900 kroner uden abonnement. Den kan kun købes i webshops lige nu, men skulle komme ud til teleselskaberne i andet kvartal 2019.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Sidste år kom der en række mobiltelefoner som Huawei P Smart 2019 – en god mobil til en skarp pris. P Smart 2019 bringer bare ikke rigtig noget nyt under solen, der for alvor gør, at den rykker fra sidste års mobiltelefoner i dette prisleje.

P Smart 2019 har en større skærm – 6,21 tommer mod 5,65 tommer på sidste års model – men det er grundlæggende også den største forskel på de to modeller. Samtidig er P Smart 2018 faldet markant i pris og kan lige nu købes for under 1.000 kroner med abonnement i seks måneder, så selvom P Smart 2019 er en udmærket mobil til prisen, så vil jeg hellere anbefale, at man kigger på P Smart.

For

  • Farverig
  • Skærmen
  • Gaming oplevelsen

Mod

  • Kameraet i mørke
  • Hastigheden i brugerfladen

 

Huawei P Smart 2019  – specifikationer og funktioner

  • Mål: 155,2 x 73,4 x 8 mm
  • Vægt: 160 gram
  • System: Android 9.0 / EMUI 9
  • Processor: Hisilicon Kirin 710, otte kerner
  • Skærm: 6,21 tommer, 2.340 x 1.080 pixel, 19,5:9 format
  • RAM: 3 GB
  • Indbygget hukommelse: 64 GB + plads til hukommelseskort op til 512 GB
  • Batteri: 3.400 mAh – Warp Charge (lynopladning)
  • Datahastighed: 300 Mbit/s (4G)
  • Sar værdi: 0,83 W/kg
  • Kamera: Dual kamera med 13 + 2 megapixel med blænde F/1.8, fasedetektion autofokus, fotolys, HDR og panorama
  • Frontkamera: 8 megapixel, HDR
  • Video: Fuld HD, 1080p
  • Tilslutninger: Micro USB 2.0, Bluetooth 4.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • Jackstik: Ja
  • GPS: Ja
  • Bluetooth 4.2
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja

Se også: Test af Huawei P Smart 2019

Opdatering:

Fortællingen gik sin videre gang. Patricio Juarez har bragt sagen videre. Allerede d. 22/1/2019 fulgte vi historien op med nyheden DxOMark: Samsung Galaxy Note 9 har det bedste selfie kameraKlik her for den påfølgende artikel.. Seneste nyt om emnet kan du finde her.