Test af Beoplay E4 – in ear med god aktivstøjreducering

Beoplay E4 har alle de klassiske B&O-kendetegn særligt på lydfronten med rigtig god aktiv støjreducering - test og anmeldelse af af Beoplay 4.

Test af Beoplay E4 – in ear med god aktivstøjreducering

Beoplay E4 er nyt trådet headset fra B&O Beoplay med alle kendetegnene fra B&O: Materiale og design i høj kvalitet, rigtig god lyd og en pris, der ligger over det meste andet på markedet. Spørgsmålet er så, om prisen kan forsvares – test og anmeldelse af Beoplay E4.

Test og anmeldelse af Beoplay E4

B&Os Beoplay-serie med højtalere og headset har været en rigtig stor succes for B&O. Beoplay giver produkter af høj kvalitet til priser, der nok er højere end markedsgennemsnittet, men som bestemt er til at betale for en rigtig stor køberskare, der er interesseret i netop produkter af høj kvalitet.

Jeg var meget begejstret for bluetooth højtaleren Beolit 17 til 3.800 kroner, hvor jeg mener at prisen er fuldt ud forsvarlig, men det er jeg ikke helt tilbøjelig til at mene om bluetooth headsettet Beoplay E4.

Se også: Priser på in ear høretelefoner

 

Test og anmeldelse af Beoplay E4: Design

Man betaler blandt andet for designet, når man køber B&O-produkter, men det er nok svært at lave noget virkeligt unikt med små in ear høretelefoner. Selve høretelefonerne ser ikke ud af noget særligt, men ledningen oser faktisk af høj kvalitet – man kan bare se og mærke med det samme ikke mindst at den er af høj kvalitet.

Ledningen er også af typen, der ikke vikler sig sammen, selvom den ligger i nederst i tasken og roder rundt.

En lille klods med en knap sidder på ledningen tæt ved jackstikket. Den er til at styre støjreduceringen med og indeholder også et lille genopladeligt batteri.

beoplay e4 test anmeldelse pris 3

 

 

Se også: Test af de bedste headset

Test og anmeldelse af Beoplay E4: Lyd

Lyden i Beoplay E4 er næsten lige så opsigtsvækkende god som jeg havde håbet efter min seneste test af Beoplit 17, som jeg virkelig synes sætter standarden for, hvordan lyd i en bærbare højtaler skal være. Lyden er god i Beoplay E4, særligt når jeg skruer højt op, mærker jeg bassen blive pumpet ind i mine ører og nuancerne i musikken står sikkert frem. Jeg er bare nødt til at skrue rigtig højt op for rigtig at fornemme lydkvaliteten i headsettet – og det så højt, at jeg ikke kan klare mere end 7-9 sekunder, inden jeg må skrue ned.

Lyden er også rigtig godt ved lavere volumen, men den er ikke helt så overbevisende som når jeg skruer højt op.

Se også: Mobilabonnementer med musik

Test og anmeldelse af Beoplay E4: Aktiv støjreducering

Beoplay E4 har aktiv støjreducering, der fjerner støjen omkring en fra omgivelserne og den gør det godt. Summen og susen, der normalt kan ødelægge musikken, man lytter til med headset uden støjreducering, fjernes, men høje lyd går igennem – det er rart i trafikken. På den klods, der sidder på ledningen, kan man hurtig slå musikken helt fra og høre alle lyde fra omgivelserne som havde man ikke headsettet i ørene. Fin funktion.

Batteriet rækker til 20 timer cirka med aktiv støjreducering slået til.

beoplay e4 test anmeldelse pris 4

Se også: Test af B&O høretelefoner

 

Test og anmeldelse af Beoplay E4: Pris og konklusion

Jeg har det lidt svært ved at anbefale et headset som dette til over 2.000 kroner, da man for det halve kan få rigtig gode in ear headset. Skal jeg give 2.000 kroner for et headset, vil jeg personligt hellere gå efter et headset af typen over ear.

Men er man ude efter et in ear headset med god bygge kvalitet, rigtig god lyd og aktiv støjreducering  og er ligeglad med prisen, så bliver man helt sikkert glad for Beoplay E4.

Karakter: 8/10

Pris: Fra cirka 2.000 kroner

Se også: Test af høretelefoner